Avona Callis 32″ Sram Red XPLR powermeter

Indledning

I vores test af gravelcykler betød et skift fra 700C- til 32-tommers hjul en reduktion i rullemodstanden på 11,7 W ved en hastighed på 35 km/t og med samme systemvægt, mens vindtunneltests viste et aerodynamisk tab på cirka 1-3 W. Men tallene fortæller kun en del af historien: bedre evne til at rulle over ujævnheder, øget vejgreb og større tryghed gjorde cyklen mærkbart lettere og mere afslappet at køre hurtigt på.

Vi var ikke overbeviste

Da vi først hørte, at 32-tommers hjul var på vej til mountainbikes, antog vi naturligt nok, at de før eller siden også ville nå gravel-verdenen. Vi fandt dog hurtigt frem til en lang række grunde til at lade være:

Tilpasning til rytteren (bike fit) – især for lavere ryttere.
Geometri – vi ville være nødt til at starte helt forfra for at skabe en cykel med gode køreegenskaber.
Aerodynamik – større hjul ville skabe mere luftmodstand.
Vægt – fælge og dæk med større diameter, en længere forgaffel og længere bagstag, samt en større vægtstangseffekt.
Rullemodstand – den eneste præstationsparameter, der burde blive bedre; dog havde vi ingen data, der tydede på en markant fordel i forhold til 700C-hjul.
Derfor blev hele projektet sat på pause.

Data ændrede alt
I begyndelsen af ​​2026 fik vi endelig adgang til data, der viste, hvor stor forskellen i rullemodstand kunne være – og den viste sig at være langt større, end vi havde forventet. John Karrasch offentliggjorde følgende resultater (målt ved en hastighed på 29 km/t og en samlet systemvægt på 86 kg):

7 W på asfalt
11 W på gravel (kategori 1)
13 W på gravel (kategori 2)
11 W på gravel (kategori 3)
2 W mere i luftmodstand

Vores egne testresultater med 700C-hjul stemte godt overens med John Karraschs tal, hvilket gav os tillid til sammenligningen. Karrasch deler sine tests af MTB- og graveldæk – baseret på kørsel i virkeligheden – via Patreon og Instagram. Under udviklingsfasen havde vi desuden adgang til testdata fra flere dækproducenter, før produkterne kom på markedet. Selvom vi endnu ikke kan nævne de specifikke producenter, da produkterne ikke er lanceret, pegede disse data uafhængigt af hinanden på præstationsfordele af samme størrelsesorden.

For at sætte det i perspektiv: 11 W ved 29 km/t svarer til 13,3 W ved 35 km/t – en realistisk gennemsnitsfart i gravel-løb på eliteniveau. For at opnå en tilsvarende forbedring rent aerodynamisk ville det kræve en reduktion på 28,2 W ved 45 km/t i en vindtunnel – langt mere, end vi realistisk set ville kunne hente på selve cyklen.

Geometri og pasform

Det første designskridt var at finde den rigtige geometri. Vi startede med den mindste størrelse og arbejdede ud fra de tekniske begrænsninger. ISO-kravene til tåfrigang definerede den minimale afstand mellem krankboks og foraksel, mens vi antog en kronrørslængde på 70 mm som minimum for at opfylde vores styrkemål.

At imødekomme det større forhjul, samtidig med at vi bevarede både rytterens position og de ønskede håndteringsegenskaber, krævede en kombination af en slacker hovedvinkel, øget gaffelforskydning, længere rækkevidde og en kortere frempind. Det større hjul øger kravet til tåfrigang foran og midt på hjulet; en slacker hovedvinkel hjælper med at skabe den plads, mens yderligere gaffelforskydning holder stien inden for det ønskede område. Fra tidligere eksperimenter vidste vi, at det at presse denne kombination for langt fører til ubehagelig håndtering og overdreven hjulsvingning. Vi besluttede os derfor for en 70° kronrørsvinkel og 60 mm gaffelforskydning.

Bagpå blev det klart, at vi var nødt til at forskyde sadelrøret fra krankboksen for at skabe tilstrækkelig dækfrigang uden overdreven kædestagslængde. Vi kompenserede for dette med en 30 mm offset sadelpind, hvilket resulterede i en effektiv sadelrørsvinkel på 74°. Hjuludskæringen giver stadig nok indsættelsesdybde til sadelpinden til at holde sadelrøret kort, hvilket hjælper med at bevare den vertikale eftergivenhed, samtidig med at en rimelig lav standoverhøjde opretholdes.

Tåafstanden og kravene til kronrøret resulterer sammen med styregeometrien i stack- og reach-værdier, der er lidt over vores mellemstore 700C Callis. Vi besluttede derfor også at kalde den mindste Callis 32" en medium. I bakspejlet burde vi nok have kaldt den en small, fordi:

Moderne tilpasningstrends hjælper 32"

Cykeltilpasning ændrer sig på flere måder:

Kortere kranksæt bliver mere og mere almindelige

Mange ryttere indtager en mere fremadrettet position, hvor både styr og sadel bevæger sig fremad

Nylige aerodynamiske studier og uafhængige test har vist, at en højere håndposition kan reducere modstand i nogle rytterpositioner, især når det giver rytteren mulighed for at opretholde en aerodynamisk skulder-, torso- og hovedposition. Dette fund har været flittigt debatteret i cykelmedier og i miljøer, der beskæftiger sig med cykeltilpasning (bike-fitting), og det har i stigende grad indflydelse på moderne, præstationsorienteret tilpasning.
Samlet set betyder disse tendenser, at vi kan tilpasse cyklen Callis til overraskende lave ryttere ved hjælp af en sadelpind uden setback (forskydning). Indtil videre har ryttere under 165 cm benyttet cyklen med succes, og tilbagemeldingerne tyder på, at den også kan passe til endnu lavere ryttere. Rytterens højde er dog ikke den eneste afgørende faktor for tilpasningen; den enkelte persons kropsproportioner spiller også en væsentlig rolle.
Cyklen fås i 4 størrelser, og geometri m.v. kan ses her.

Specifikationer:
Ramme: Avona, Callis 32 Carbon (CF9) i tre farver ultra violet, dyb oliven eller carbon clearcut (sort)
Geargruppe: Sram RED XPLR AXS 1 x 13  speed med powermeter
Saddel: Repente Quasar
Hjul: Faserwerk Kornkreis 42mm carbonhjul med DT Swiss 350 nav
Dæk: Schwalbe G-One RS 50-686 sat op tubeless

PS: Billedet viser en anden gruppe og hjul, når cyklen er færdigbygget medio august skiftes dette.