Der er rigeligt i livet, som prøver at slå os ud af kurs, og som dansker ved vi jo alt om at man ikke skal tro at man er noget. Dog ser det ud som om at cyklen er et fristed, hvor det er helt legalt, at give den gas - eller at "lire", som man siger i fag jargonen.

Og lykkeligvis er det sådan, at der er adskillige måder at lire på - nogle af dem er himmeltråbende dyre - det kunne fx være en ramme som Colnagos YIR med Sram Red til en pris, på den kedelige side af 110.000, eller en S-Works i top specs, som vel koster det samme som en lille personbil. Men der er bestemt også andre og mindre bekostelige måder, man kan skille sig ud på.

På performance siden, hvor man både får lidt ud af det samtidig med at man kan lire, er en ting som oversized pulleyhjul en oplagt mulighed. Det er svært at undgå at få øje på de store pulleyhjul, ligesom man også kan få dem i mange farver, og på den måde skille sig ud. En anden mulighed er lukkede klinger i carbon og krankarme i samme materiale, der måske kan spare dig for 100 gram, samtidig med at de skiller sig ud med sit elegante og let genkendelige design. Selv om de lukkede nok sparer lidt i airflow, er det nok en æstetisk preference om man er til det ene eller andet.

Nye hjul er jo også en sikker succes, hvis du vil lire. Og helst så høje fælge som muligt, og nu må de også gerne være brede i både indvendige og udvendige mål, hvilket jo er win win, da det giver færre punkteringer, bedre komfort, alt imens man ligner en million. I starten da Hunt kom med sine 48 Aerodynamics hjul, var problemet at rammer som fx en Ridey Noah, simpelthen ikke havde plads til så brede fælge, men det er heldigvis ikke tilfældet længere hvor mange rammer giver mulighed for dækbredder omkring 32 mm. Om man er til kæmpe hvide decaler som de gamle Campagnolo Bora hjul elskede og som var meget iøjnefaldende, eller om man er mere til en moderne og mere simpel æstetik er igen lidt af en smagssag. Personligt er jeg mere til det enkle, hvis der så er andre steder på cyklen man kan larme med lidt farve.

Hvis man kigger lidt mere på praktiske ting, så er udbredelsen af de integrerede cockpit efterhånden slået igennem på selv mellemdyre cykler, hvilket giver lidt en udfordring, for dem som gerne vil have ringeklokke på cyklen, ligesom standard beslagene til cykelcomputerne, også kan være lidt af en udfordring. I hvert fald, hvis det skal se godt ud.

Her har et firma som FramesandGear, med deres 289 forskellige computer mounts, nok en løsning som passer på dit setup. Det handler naturligvis om at computerne er meget forskellige i størrelse, og monteringerne på de enkelte cockpits er temmelig forskellige, men at man kan vælge om boltene skal være guld, oilslick eller sorte, synes jeg nu er et meget fed detalje.

Også noget så lavpraktisk som geardrop kan man lire med, se bare her nogle fede farver man kan få sit geardrop i.

Der var en gang, hvor alle kørte med 25 mm dæk, og hvor den store forskel var om man ville punktere eller ej, men den tid er forbi. I dag er der ekstremt mange forskellige dæk, med hver dagens fordele og ulemper, ligesom mange af dem laves i mange fede design med brune kanter, lysere kanter eller som jeg selv synes er ret lirede den gule team edition fra Pirelli, på et par knald sorte dæk i god bredde.

På tøjsiden har skoene traditionelt været et sted, hvor man kunne skille sig ud. De skulle selvsagt være hvide, og efter at Pogajer er kommet er selv sko med snørrebånd blevet trendige igen. Personligt synes jeg at det næsen er ved at være lidt for meget, når hele feltet kører med hvide sko, men der er ingen tvivl om at der er en sammenhæng mellem skoenes pris og farven. De helt dyr sko bliver overvejende solgt i hvide!

På tøjsiden synes jeg personligt at det er dejligt at se så meget forskelligt "teamtøj" på vejene. Det ser god ud, når en flok ryttere kommer kørende i ens uniform, og de fleste designs er lavet så det ser godt ud. De fleste er nok enige om at kun børn må køre i Verdensmestertrøjen - altså ud over mesteren selv - men jeg synes nu heller ikke at teamtøj hører hjemme på andre end de som kører på teamet. Men her er der nok delte meninger. Personligt ville jeg dog aldrig køre i en Visma eller Lotto trøje. Her er de klassiske teamtrøjer dog en undtagelse som man ofte ser hos ældre gentlemen på stålcykler. Det kan helt sikkert også noget.

Cykelbranchen har ry for at være en udstyrsbranche, og det er det helt sikkert også, men som jeg har vist her, behøver det ikke kun at handle om at kunne købe de helt dyre ting, for at kunne stikke ud. Det handler mere om at have lysten til det eller ikke! Og selvfølgelig er det helt legalt at køre på en sort cykel i ført sort tøj, men personligt synes jeg sgu det er lidt kedeligt.

Der er rigeligt i livet, som prøver at slå os ud af kurs, og som dansker ved vi jo alt om at man ikke skal tro at man er noget. Dog ser det ud som om at cyklen er et fristed, hvor det er helt legalt, at give den gas - eller at "lire", som man siger i fag jargonen.

Og lykkeligvis er det sådan, at der er adskillige måder at lire på - nogle af dem er himmeltråbende dyre - det kunne fx være en ramme som Colnagos YIR med Sram Red til en pris, på den kedelige side af 110.000, eller en S-Works i top specs, som vel koster det samme som en lille personbil. Men der er bestemt også andre og mindre bekostelige måder, man kan skille sig ud på.

På performance siden, hvor man både får lidt ud af det samtidig med at man kan lire, er en ting som oversized pulleyhjul en oplagt mulighed. Det er svært at undgå at få øje på de store pulleyhjul, ligesom man også kan få dem i mange farver, og på den måde skille sig ud. En anden mulighed er lukkede klinger i carbon og krankarme i samme materiale, der måske kan spare dig for 100 gram, samtidig med at de skiller sig ud med sit elegante og let genkendelige design. Selv om de lukkede nok sparer lidt i airflow, er det nok en æstetisk preference om man er til det ene eller andet.

Nye hjul er jo også en sikker succes, hvis du vil lire. Og helst så høje fælge som muligt, og nu må de også gerne være brede i både indvendige og udvendige mål, hvilket jo er win win, da det giver færre punkteringer, bedre komfort, alt imens man ligner en million. I starten da Hunt kom med sine 48 Aerodynamics hjul, var problemet at rammer som fx en Ridey Noah, simpelthen ikke havde plads til så brede fælge, men det er heldigvis ikke tilfældet længere hvor mange rammer giver mulighed for dækbredder omkring 32 mm. Om man er til kæmpe hvide decaler som de gamle Campagnolo Bora hjul elskede og som var meget iøjnefaldende, eller om man er mere til en moderne og mere simpel æstetik er igen lidt af en smagssag. Personligt er jeg mere til det enkle, hvis der så er andre steder på cyklen man kan larme med lidt farve.

Hvis man kigger lidt mere på praktiske ting, så er udbredelsen af de integrerede cockpit efterhånden slået igennem på selv mellemdyre cykler, hvilket giver lidt en udfordring, for dem som gerne vil have ringeklokke på cyklen, ligesom standard beslagene til cykelcomputerne, også kan være lidt af en udfordring. I hvert fald, hvis det skal se godt ud.

Her har et firma som FramesandGear, med deres 289 forskellige computer mounts, nok en løsning som passer på dit setup. Det handler naturligvis om at computerne er meget forskellige i størrelse, og monteringerne på de enkelte cockpits er temmelig forskellige, men at man kan vælge om boltene skal være guld, oilslick eller sorte, synes jeg nu er et meget fed detalje.

Også noget så lavpraktisk som geardrop kan man lire med, se bare her nogle fede farver man kan få sit geardrop i.

Der var en gang, hvor alle kørte med 25 mm dæk, og hvor den store forskel var om man ville punktere eller ej, men den tid er forbi. I dag er der ekstremt mange forskellige dæk, med hver dagens fordele og ulemper, ligesom mange af dem laves i mange fede design med brune kanter, lysere kanter eller som jeg selv synes er ret lirede den gule team edition fra Pirelli, på et par knald sorte dæk i god bredde.

På tøjsiden har skoene traditionelt været et sted, hvor man kunne skille sig ud. De skulle selvsagt være hvide, og efter at Pogajer er kommet er selv sko med snørrebånd blevet trendige igen. Personligt synes jeg at det næsen er ved at være lidt for meget, når hele feltet kører med hvide sko, men der er ingen tvivl om at der er en sammenhæng mellem skoenes pris og farven. De helt dyr sko bliver overvejende solgt i hvide!

På tøjsiden synes jeg personligt at det er dejligt at se så meget forskelligt "teamtøj" på vejene. Det ser god ud, når en flok ryttere kommer kørende i ens uniform, og de fleste designs er lavet så det ser godt ud. De fleste er nok enige om at kun børn må køre i Verdensmestertrøjen - altså ud over mesteren selv - men jeg synes nu heller ikke at teamtøj hører hjemme på andre end de som kører på teamet. Men her er der nok delte meninger. Personligt ville jeg dog aldrig køre i en Visma eller Lotto trøje. Her er de klassiske teamtrøjer dog en undtagelse som man ofte ser hos ældre gentlemen på stålcykler. Det kan helt sikkert også noget.

Cykelbranchen har ry for at være en udstyrsbranche, og det er det helt sikkert også, men som jeg har vist her, behøver det ikke kun at handle om at kunne købe de helt dyre ting, for at kunne stikke ud. Det handler mere om at have lysten til det eller ikke! Og selvfølgelig er det helt legalt at køre på en sort cykel i ført sort tøj, men personligt synes jeg sgu det er lidt kedeligt.