Udgivet i Skriv en kommentar

Sammenligning af cykelstørrelser

I forbindelse med at det bliver mere og mere normalt, at man køber sin cykel på nettet og dermed har begrænset mulighed for at prøve den, har jeg her lavet en lille guide, som gør at du kan sammenligne på tværs af mærkerne.

Traditionelt er der tre mål som er interesante. Det er Stack, Reach samt saddelhøjde.

Ridley Helium SLX Disc

Stack

Stack er det lodrette mål fra midten af krankboxen og op til midten af kronrørets top. Når du sammenligner stack, skal du også tage hensyn til, eventuelle spacere. Har du fx en cykel hvor stack målet er 2 cm mindre end den du sammenligner med, ja så kan du kompensere, ved at sætte 2 cm spacere over kronrøret. Op til 3-4 cm spacere er ikke unormalt, så der er lidt at jonglere med. Dog er så få spacere som muligt at foretrække.

Reach

Reach er tilsvarende afstanden vandret fra center krankbox og til kronrøret – altså uden frempind og styr. Her kan der selvsagt også jongleres med et par cm, dog er det vigtigt at fremhæve at frempinden helst skal være mellem 90-120 cm for de fleste. Meget lange eller meget korte frempinde, ændrer væsentlig på styreegenskaberne på cyklen.

Eddy Merckx Strassboug73

Lad os tage et konkret eksempel.

Jeg har to cykler som er ret forskellige i karakter. En Helium SL og en Eddy Merckx Strassbourg.

Cykel/målStackReach
Strassbourg54,637,3
Helium SL54,238,4

Som det ses er Strassbourgen ca. 1/2 cm højere i stack og ca. 1 cm lavere i reach. Da jeg altid kører mine cykler helt i bund med frempinden, er der ikke noget at regulere der. Hvis jeg havde problemer med ryggen kunne jeg udligne forskellen ved at sætte en halv cm spacere under heliumen. I forhold til Reach betyder det, at jeg faktisk skal køre med ca en cm længere frempind på min Strassbourg end på min helium for at udligne forskellen. I realiteten gør jeg faktisk det modsatte i og med at jeg har en 110 frempind på Strassbourgen og en 120 på heliumen. Men det giver god mening i denne her sammenhæng, da man gerne vil have en anelse mere oprejst position på en gravel cykel.

Det med ens foretrukne position er ret vigtigt, og det er her at saddelhøjden kommer ind i billedet. Selvfølgelig skal man lige checke max saddelhøjden, så man er sikker på at det er i orden. Men man skal også overveje, hvad droppet bliver – et drop på mellem 8-10 cm, er nok det de fleste kan klare, hvis de er vant til at sidde på en racercykel, og er rimelig fleksibel i ryggen. Har man behov for at sidde forholdsvis komfortabelt, skal man nok ikke gå på mere end max 5, og er man nede på 0, bør man overveje om det er en racercykel man har behov for.

Da de fleste cykler jo kun varierer 1-2 cm pr. størrelse, siger det sig selv, at man ofte kan passe to størrelser cykler, og kan kompencere ved spacere, frempind og saddelhøjde. Jeg vil klart anbefale at man tager den midste af de cykler man kan få til at passe.

For at illustrere hvad jeg mener, kan vi prøve at tage tre størrelser og sammenligne. En XS, en S og en medium Helium, som vi gerne vil have til at have ens mål.

Cykel/StackReachFrempindDrop
Helium XS52,737,413011,5 cm
Helium S54,238,412010
Helium M57,3391107

Som det ses, er det helt forskellige setups. En 130 mm frempind på en xs, ville måske være et valg for nogle professionelle cykelryttere, hvor frempinden dårligt kan blive for lang, men jeg ville personligt synes den var for lang. Dernæst ville droppet på næsten 12 cm, være lidt af udfordring – ikke mindst i min alder. For en ung licensrytter kunne det måske gå an. Omvendt ville medium måske være et valg for mange. Droppet er lidt mere behageligt – for de fleste, og man kan sige, at hvis jeg som folk fleste kørte med et par cm spacere på min small cykel, ja så kunne jeg faktisk køre uden spacere på en medium, og have samme kørefornemmelse. 110 mm frempind er bestemt heller ikke uden for normen, så for mange knap så agtige ville medium nok være et bedre valg, hvis man som jeg er omkring 178 og med en saddelhøjde på 74.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *