Udgivet i Skriv en kommentar

En kort guide til baselayer

Baselayer eller svedundertøj, som man også kalder det, er en undervurderet del af udstyrspakken, når man cykler, hvilket er synd, da et godt baselayer er fundamentalt for en god oplevelse på cyklen, uanset om vi taler sommer, vinter, efterår eller forår.

Baselayerens funktion

Baselayerens primære funktion som det inderste lag, er at transportere sveden udad, således at det lettere fordamper. De fleste har nok prøvet at køre på cykel i fx en vinterjakke, som var meget varm men dårligt ventileret. Her vil man ret ofte koge, ,hvilket vil sige, at der kommer rigtig meget fugt på intersiden af tøjet og på huden, hvilket gør at man vil komme til at fryse.

Solo teknisk baselayer

Solo teknisk baselayer

Stoffer som er gode til at transportere sved, er fx polypropylen, som er det stof, som rigtig meget baselayer hovedsageligt består af. Mere prisvenlige baselayer er ofte bare lavet af en eller anden form for polyester eller mesh, som vi fx kender det fra bagsiden af cykeltrøjer, men det har ikke nær samme gavnlige effekt som polypropylen.

Et andet meget anvendeligt stof, når vi taler baselayer er merino uld. Merino uld er meget langt væk fra det uldundertøj du måske brugte som barn. Der er tale om meget fin uld, som er utroligt lækkert at have ind mod kroppen. Uld fungerer meget anderledes en kunstoffer, idet det i princippet indkapsler fugten i tøjet. Med andre ord er det noget dårligere til at transportere sveden væk end kulstof. Til gengæld betyder det også at det bruger den indkapslede sved, når du kommer i gang igen, hvilket fx betyder at du meget hurtigere får varmen, hvis du fx har haft stop, enten på grund af et planlagt cafebesøg, eller du fx. bare er punkteret.

Hvilken type baselayer skal jeg bruge hvornår

Om sommeren giver det næsten sig selv, at man skal bruge den ærmløse version. Om det skal være i merino eller kunstof er et spørgsmål om temperament, men holder du jævnlige cafestop, på dine cykelture, vil jeg klart anbefale merino uld fremfor kulstof. Også om vinteren har den ærmløse baslayer sin berettigelse ikke mindst i forhold til træning på hometraieneren. I og med at det meste baselayer er meget tyndere end traditionelt cykeltøj er det et oplagt valg. At der så ikke er lommer i, betyder nok ikke så meget, når det blot er på træneren du opholder dig.

Kortærmet baselayer bruger jeg ofte i forårsmånederne og tildels efteråret, hvor jeg dog – skal jeg være helt ærlig – hurtig kommer i den langærmede. Tit kører jeg fx med lang baselayer og kort trikot, som alternativ til de løse ærmer, når vejret, bliver under 15 grader.

GribGrab baselayer

GribGrab baselayer

Om vinteren kører jeg naturligvis med en langærmet baselayer, og helst en med merino. Jeg kan godt lide at baselayeren er noget tykkere om vinteren, medens jeg til sommerbrug gerne vil have dem så tynde som overhovedet muligt. Her er Solos fx helt fantastiske, i det de er lavet i noget af det tyndeste merino uld jeg nogensinde har prøvet.

Man skal passe lidt på om vinteren, idet man godt kan komme til at overfortolke, hvor dårligt vejret er, og derfor få for meget tøj på. Jeg kører fx stort set altid med baselayer og gabba jakke, om efterår/vinter, og kun hvis det er meget koldt, supplerer jeg med endnu en trøje.

Syninger og fleksibilitet i stoffet

Der skal helst ikke være indvendige syninger i en baselayer, hvilket der nu sædvanligvis også er. Hvad angår størrelser, synes jeg i hvert fald, at det er en fordel, når man fx bruger ekstrem strækbare stoffer i baselayer, således at der kun er en eller to størrelser at vælge mellem. Det er fx en løsning som Outwet i vid udstrækning gør brug af, men også Bank er med på den vogn, medens Solo er mere traditionelle, hvilket naturlivis skyldes at merinould ikke er strækbart.

Vindstopper

Nogle baselayer er med vindstopper, og nogle gange kan det være en fordel at vinden bliver stoppet i det inderste lag, men naturligvis kun hvis det yderste lag ikke har det. Jeg kørte fx Flandern Rundt for tre år siden i en tynd fantomdragt, og der var jeg glad for at der var vindstopper i min baselayer, ellers havde det været en kold fornøjelse.

Godt udvalg

Hos VeloWear har vi et solidt udvalg af baselayer fra Bank, GripGrab, Solo og Outwet. De har hver deres fordele og ulemper. Tænk på et godt baselaer, som en lige så vigtig del af din cykelgarderobe som trøjen, eller bukserne – det betaler sig. Husk i øvrigt at vi giver 10 % på køb af baselayer, hvis du køber en cykeltrøje, eller sæt cykeltøj hos VeloWear

Udgivet i Skriv en kommentar

Test af 133 Dissent ultimate pakke

133 dissent har som tidligere nævnt lavet et nyt system til vinterhandsker, hvor man i lighed med det andet cykeltøj man bruger opererer med flere lag – nærmere bestemt op til 3.

Tankegangen er naturligvis at skabe et “system”, som er langt mere fleksibelt end de traditionelle vinterhandsker, hvor du måske godt kan holde varmen – i hvert fald i de bedste af dem – men hvor du er låst til at tage de rigtige med når turen starter.

Den første tur jeg kørte med dem, var ikke nogen succes. Det skyldes dog primært min egen dumhed. Jeg havde fuldstændig fejllæst vejret, nok fordi solen skinnede. Min umiddelbare fornemmelse var at det var en 6-8 grader, og da solen var fremme tænkte jeg at det var nok at starte med mellemhandskerne og springe de helt tynde over. Tanken var så at tage de bygetætte handsker på, hvis det blev lidt koldt i løbet af turen.

Men for det første blev det rigtigt kedeligt vejr, hvor det stort set regnede i to timer (så er bygetætte handsker ikke en succes), og dernæst begyndte det også af sne på vej tilbage til butikken, og så kræver det jo ikke den store begavelse, at vide, at vi er i nærheden af frysepunktet, så skulle klart have haft de varmere handsker på.

Den anden tur var bedre. Her havde jeg taget alle tre lag på. Som med alle fingerhandsker kæmpede jeg en lille smule med fingerspidserne til at starte med. Det kunne ligesom ikke rigtig blive varme, men efter et stykke tid forsvandt det, og da turen var forbi tre timer senere, havde jeg en dejlig temperatur i fingrene da jeg tog handskerne af, selv om vejret udenfor sagde ca. 3 grader.

Jeg har også kørt en enkelt tur i minusgrader på lidt over to timer, og der frøs jeg også noget om fingrene. Men jeg har taget den version af den ultimative pakke, som hedder outdry, og der findes en udgave hipolyte, som er ned til -5, så den vil jeg nok anbefale som værende bedst til danske forhold. Et alternativ er at køre med fx GribGrabs Nordic handsker, når det er rigtig koldt, og der ikke rigtig er udsigt til at temperaturen ændrer sig undervejs, og så køre med 133 dissent til de andre tider. Der er ingen tvivl om at når det er rigtig koldt er en tofinger luffe alle GribGrab Nordic et bedre valg, end et hvilken som helst fingerhandske, men i mindre kolde forhold synes jeg den bliver noget for varm at have på.

Hvordan er det at have tre par handsker på

Selvfølgelig føles det noget mere bulky at have flere par handsker på, det kan nok ikke være anderledes, men jeg er ret begejstret ved tanken om de fordele det indebærer, i forhold til at kunne tage et lag af og på efterhånden som temperaturen og de øvrige forhold ændrer sig undervejs på en træningstur. Jeg har mere end et par gange, bandet langt væk over et forkert handske valg, og der er dette system ret fedt. – Ikke mindst hvis man punkterer undervejs eller af andre grunde skal have handskerne af. Det er superlet, når man har tre på, men det er noget værre bøvl, hvis man har et langs handsker med foer.

Konklusion

Jeg synes det er nogle spændende handsker og en rigtig god kvalitet. Jeg synes man får rigtig meget for pengene, da man har handsker til stort set alle forhold. Jeg vil dog mene, at man også skal have et par dyb vinter handsker i sit sortiment, fx alla GripGrab Nordic, for det bliver aldrig helt lige så godt, når det er rigtig koldt, men til de øvrige forhold er der virkelig tale om et fedt koncept.