I disse tider med fokus på bæredygtighed og klima, er den daglige transport ikke en helt uvæsentlig ting. Mange familier er nødt til at have flere biler for at få tingene til at hænge sammen, hvilket ikke ligefrem gør sagen bedre.

Her kommer cykling som transportform ind i billedet. Allerede i dag, for folk som bor og arbejder i København, er cykling den primære transportform, simpelthen af den grund, at det nærmest er umuligt at komme frem med bil. Har man en aftale fx kl. 9 i København K, er det nærmest umuligt at time, så man når frem i tiden, så her er det ofte enten offentlig transport eller cyklen.

Men også for folk som har længere til arbejde – fx op i mod en time eller lidt mere, er cyklingen faktisk et glimrende alternativ, evn i kombination med toget. Traditionelt set har det været lidt bøvlet med rygsæk osv, på cyklen, men med gravelcyklingens opblomstring er der kommet nye muligheder da man kan kan placere en del tasker hist og her, uden at ødelægge køreoplevelsen, således at du kan slippe for noget på ryggen, hvilket de fleste vil sætte pris på.

Det at gravelcykler er med skivebremser gør også, at der ikke rigtig er nogle sæsonmæssige argumenter for ikke at cykle til arbejde hele året rundt. Det bedste ved det hele er dog at med gravel cyklen, er det faktisk en reel mulighed at ofre pengene på en kvalitetscykel, og så have glæde af dem i mange sammenhænge, i stedet for at transport/eller pendler cyklen er af tvivlsom kvalitet og dermed ikke en stor fornøjelse.

Som et eksempel kan nævnes Kanzo Adventure cyklen fra Ridley. Der er masser af muligheder for at montere tasker på cyklen, således at du kan bruge den til og fra arbejde, og kører du et setup med forskellige hjul, har du faktisk også en cykel, som du kan køre på arbejde på til hverdag, i skoven med i weekenden, og på ture sydpå om sommeren, alt i en og samme cykel.

Selvfølglig bliver sliddelene mere udsat ved at køre som pendler cykel året rundt, men de bærende dele på cyklen kan sagtens klare det, og hvis du har mulighed for at stille cyklen indendørs, og husker at rengøre den hver dag, så kan du sagtens have din cykel i mange år, selv om du bruger den til alt.

Til sommerferien, har du den fordel, at du får det første har let ved at montere forskellige cykeltasker på til de længere ture sydpå, men også disc bremserne fordel, fx, når du kører nedad i bjergene. Endelig har du også mulighed for at udforske nogle af off-road mulighedrene der er i forbindelse med stigningerne, hvilket kan være en fantastisk oplevelse, mange snyder sig selv for, fordi deres fine carboncykel, endelig ikke skal køre på andet end asfalt 😉

Selvfølgelig betaler man en “pris” i forhold til det setup mange kører med, med cykler til ethvert formål. Det er klart at en gravel cykel, ikke er så aerodynamisk som en aerocykel eller så let som en bjergcykel, men for langt de fleste af os, ville en god kvalitets cykel der kan det hele være en god mulighed, idet man lettere ville kunne retfærdiggøre over for sig selv – (eller konen, hvis man behøver det), at man ofrer noget på cyklen, således at fornøjelsen virkelig er der, hver gang du kører på den, hvad enten det er til dit arbejde, på din sommerferie, eller til den daglige træning.

Med en cykel, der skal kunne det hele vil jeg gå med et to klinge setup, og så variere kassetterne gennem to eller tre hjulsæt, alt efter, hvad man bruger den til. Det ville være oplagt at køre et billigt men godt aluhjulsæt til pendlerdelen, da kassette og kæde bliver rimelig udfordret gennem sæsonen, og så fx have et eller to hjulsæt yderligere med nogle bedre komponenter til når det skal være sjovt, enten i skoven eller på landevejen. Kører man fx et 27,5 setup til skoven, kan man jo nærmest køre med lige så brede dæk som mountainbikene men med en meget federe køreoplevelse, i hvert fald så længe du holder dig fra de tekniske spor. Til bjergene, ville det være oplagt med et andet setup på både kassette, hjul og dæk, da vægten her spiller afgørende ind.  Det til trods, vil det stadig være en billigere samlet investering end dem der som jeg selv har et utal af cykler, som skal servicereres og vedligeholdes, og som måske heller ikke har været helt billig i indkøb 😉

Hvis du vil læse en mere udførlig beskrivelse af forskellen mellem Kanzo Speed og Adventure, kan du læse Bikings glimrende artikel her. Det er også her jeg har hugget billedet med oppakningen fra 😉

 

Pin It on Pinterest

Share This

Del det

Del dette indlæg til dine venner

X