Følgende artikel er oversat fra Ridleys hjemmeside og omhandler skabelsen af Noah Fast – Ridleys nye fartmonster.

At skabe den hurtigste cykel nogensinde, og samtidig sidde behageligt på den. Det var målet med det prestigefyldte projekt “Noah Fast”

Med det i baghovedet var opgaven for vores ingeniører at udforske kringelkrogene hvad angår aerodymanik for at skabe det bedste resultat. Det ville også samtidig betyde, at man var nødt til at skabe noget helt nyt – som både var bedre og hurtigere, end hidtil set.

Vores ambition var altså at bygge den Noah helt fra bunden, hvor hver en detalje blev undersøgt. Det handlede om at fokusere på den komplette cykel, i stedet for bare at fokusere på at hver enkelt del skulle være hurtigst mulig. Det betød, at der blev lavet endeløse designforslag, som blev lavet i 3D modeller, og ud fra alle disse, blev det endelige design skabt.

Der var primært to Ridley specifikke teknologier, som spillede en hovedrolle. F-Tubing og F-surface plus. Teknologier som allerede var taget i anvendelse på de tidligere modeller af Noah, men som her havde mulighed for at blive forfinet og optimeret.

F-Tubing

Korrekt rørføring er en af de absolutte hovedingredienser i produktionen af enhver ramme. Det er den absolut vigtigste del af cyklen, når vi taler aerodynamik. F-tubing opfører sig normalt som andre dråbeformer, når vinden kommer lige forfra, men små afvigelser i vinklen vi påvirke resultatet. Den traditionelle airfoil form, som mange rammer benytter har problemer allerede ved 10 graders ændring, medens den beskårne airfoil form, klarer sig fremragende op til vinkler på 15 grader.

F Surface plus

For yderligere at reducere turbulensen har vi udviklet F-Surface plus. Det er tilførelsen af en textureret overflade, lidt på samme måde som golfbolde – som er placeret strategiske steder for at reducere betydningen af vinden. Disse strukturer skaber små mikro turbolenser, som overordnet set betyder at hovedstrømmen forløber bedre og med mindre turbulens. Jo mere roligt luftstrømmen er omkring rammen, desto mindre vil vindmostanden skabt af rytteren også være. Samtidig vi du også kunne mærke forbedringen mere jo stærkere vinden er, hvilket er en af årsagerne til at Noah Fast er en hurtig cykel i forhold med meget vind.

F-Steerer

Takket være denne teknologi er der ingen synlige bolte og alle kabler er integreret i enten styret eller forgaflen, hvilket udover at skabe en smuk cykel, også betyder at det er en meget aerodynamisk cykel.

 

Koncept model

Selv om vi havde klare ideer om, hvordan ramme skulle bygges, var vi alligevel igennem talrige tilretninger og forbedringer. Vi besluttede at bygge en concept model som kunne bruges i forbindelse med vindtunnelforsøg m.v, og som gjorde det muligt hele tiden at ændre små komponenter, og se, hvad det ville betyde for aerodynamikken m.v.

CFD test (conceptual fluid dynamics)

Ved hjælp af CFD test, blev vi i stand til at skabe den mest effektive cykel i forhold til hvordan luftstrømme mod cykel og rytter opførte sig.

 

Geometri

Det er dog ikke helt uvæsentlig hvordan man sidder på cyklen og det er også vigtigt i designfasen at tage dette element i betragtning. Vi udviklede et stort geometri-skema, som viste hvordan cyklen opførte sig i alle størrelserne, i forhold til den overordnede ergonomi. XY skemaet nedenfor illustrerer alle kombinationerne. Det er en visuel repræsentation af koordinaterne fra krank til styr, med forskellige setups af styrbredde, frempindslængde og spacer antal. Når det handler om at designe en professionel cykel, er ergonomi et ekstrem vigtig parameter. Der er ikke noget som passer generelt over alle størrelser, og rytterne er jo også meget forskellige. Vi har udviklet 5 forskellige størrelser, tre forskellige spacer setups, 6 forskellige frempindslængder med 4 styr bredder til hver længde. Når vi har så mange kombinationer, bliver det muligt at lave en cykel som passer til alle ryttertyper og størrelser.

3D print

På baggrund af ovenstående blev der så bygget 3D modeller, med det formål at få dem testet i Ridleys egen vindtunnel, som ligger blot et stenkast fra fabrikken. Mange ugers test bevirkede blandt andet at man lavede integrationer til styr, gaffel og saddelpind, hvilket ud over at spare lidt vægt også betød at aerodynamikken var optimal.

Testet af gorillaen og afprøvet i Tour de France

Efter utallige test i vindtunnel m.v. kunne man endelig teste rammen af i real life situationer ved hjælp af Greibel, som brugte den til utallige sprint sessions, og virkelig testede cyklen til det ekstreme. Vigtig feedback, som gjorde Ridley ingeniører i stand til at forfine rammen.

I de sidste uger op til deadlinen for produktionen, blev cyklen testet på racerbanen i Zolder, hvor Greibel runde efter runde pressede cyklen til det ekstreme. Andre Greibel var imponeret over, hvordan cyklen skar vinden, og glædede sig til at skulle præsentere den Tour de France 2018.

Her kan i se en video af den færdige cykel, som den står i butikken.

Pin It on Pinterest

Share This

Del det

Del dette indlæg til dine venner

X