De fleste har for længst opdaget at gravel er det nye sort. Det er bare så meget sjovere at tæske rundt på grusveje og skovstier, end at køre ude på landevejen i pivende vind og frostgrader. Tempoet er selv om man dårligt tror det når man prøver, væsentlig lavere, hvilket betyder mindre vindafkøling, samtidig med at man også har meget mere læ for vinden. Rent Win Win.

Men hvad skal man vælge? Ligesom på landevejen, er der jo mangle lækre maskiner med både forskelligt materiale valg og udstyr?

Det første man skal gøre sig klart, er hvad man skal bruge den til. Er det mest som en vinter pendler cykel, som kun en sjælden gang kommer i skoven, har man selvsagt nogle helt andre behov, end hvis man har flere cykler, og kun bruger den når turen peger på grus eller skov.

 

Den perfekte cykel til grus og skov

Kører du primært i Skoven eller på grusveje med fokus på de lange ture, bør du klart vælge en gravel cykel, Forskellen til en mere rendyrket cross maskine, er at den er mere komfortabel, ikke mindst til de lange ture. Når det er sagt er forskellen på gravel og cross cykler, dog ikke himmelråbende stor for de fleste. Skal man dog køre konkurrence cross bør man vælge en decideret cross cykel, medens valget er mere frit for de fleste andre.

I forhold til materiale bør man vælge enten carbon, stål eller alu. Carbon er selvsagte det letteste og lækreste, hvis budgettet tillader det, men jeg vil dog sige, at i skoven betyder det meget mindre end på landevejen, om man kører alu eller carbon. Stål er i modsætning til Alu betydelig mere fleksibelt, hvilket giver en langt bedre køreoplevelse. Dog kræver det lidt bedre vedligehold og lidt mere attention i forhold til rust osv.

Det næste valg, er så om man skal køre med 1×11 eller 2×11, og her vil mit klare råd være, at jo mere du har planer om at bruge cyklen i det rigtige terræn (altså skoven og stierne) jo mere skal du vælge 1×11. Kun hvis du regner med også at skulle bruge den til pendling, således at behovet er 50/50 bør du overveje 2×11. Argumentet for 2×11 er at afstanden mellem gearerne er lavere, hvilket kan være en fordel, hvis du kører meget landevej. Du behøver kke at være bange for om du har tunge og lette gear nok. De fleste 1 klinge setup har 42/42 som laveste gear, hvilket sikrer at du kan komme op ad det meste, og hvad mange ikke tænker over er at 42×11, som ofte er det tungeste gear, ligger ret tæt på fx 50/14, hvilket er nok for de fleste, ikke mindst i skov eller på grusstier. Til gengæld slipper du for at risikere at tabe kæden, ligesom at skiftene også er noget simplere, når du ikke har overlappende gear på to klinger.

Den sidste overvejelse jeg mener man skal gøre sig, er at sikre, at man kan køre tubeless, og således væge det både når man tænker dæk og hjul. I princippet kan du lave de fleste hjul til tubeless, men det spiller klart bedst, når de er beregnet til det, som fx alle hjulene fra Hunt er det. Dækkene skal også være tubeless, hvilket mange af cross hjulene er, fra fx We Tire, Challange eller Schwalbe.

 

Pendlercyklen, som en gang i mellem kommer i skoven

Her synes jeg at valget er knapt så åbenlyst. De fleste vil vælge alu cykel her, men det mener jeg på mange måder faktisk er det dårligste valg, da materialet er utroligt ufleksibelt, hvilket gør asfalt til den klart dårligste belægning for sådan en ramme. Stål er i min optik langt bedre, hvilket også gælder for carbon, selv om de fleste vil vægre sig for at ofre den slags penge på en pendler cykel, eller en vintercykel til landevejs brug.

Hvad de fleste ikke tænker over er at vægten spiller en større rolle, når vi er på landevejen, i det den øgede vægt føles mere besværligt, når farten er klart højere og vinden spiller en mere dominerende rolle. Her vil en tung alucykel, føles som et stort tilbageskridt for carbo cyklen, som er i vinterhi, og derfor bør man klart vælge den letteste af cross- eller gravel cyklen mere end hensynet til geometrien, eller mulige høje dækbredder, som man alligevel ikke kommer i nærheden af på en landevejs cykel. Hos Ridley, er der fx. næsten et kgs vægtforskel på x-ride og x-trail, hvilket jeg klart mener bør være udslagsgivende når vi primært bruger den til kørsel på landevej.

Allround cyklen

Ønsker man at skære ned på antallet af cykler, kan man med fordel vælge en carbon trail cykel – som Ridley også kalder Allround cyklen, for at markere, at her er tale om en cykel som kan lidt af hvert alt efter hvilke dæk eller hjul du monterer på cyklen. Den er let nok til at kunne fungere som sommercykel, og det endda selv om man skulle vælge at bruge den med 1×11 drive train. Skulle man mangle tunge gear, hvilket jeg mener ikke burde være tilfældet for de fleste kan man blot montere fx en 50 klinge foran. Endvidere ville man med fordel kunne bruge den på til den type løb, som ligger VeloWear særligt på sinde, nemlig de belgiske klassikere som Flandern Rundt og Paris Roubaix, hvor de brede dæk, og dertil lavere tryk, vil gøre underværker for din køreoplevelse.

 

Kom et smut forbi til en god snak om din næste cykel

Hos VeloWear vil vi naturligvis gerne hjælpe dig med valget af din næste cykel. Med gode mærker i stalden, som Ridley, Mercx og Cinelli, samt 3T, hvis det skal være mere specialiserede cykler, føler vi os godt rustet til at kunne være din leverandør til din næste projekt, hvad enten dit behov er en highend carbon lyn, eller en mere budget venlig startup cykel i aluminium.

Fælles vil være, at vi tager udgangspunkt i netop dine behov, og at vi har rigelig tid til at afdække, hvad der vil være det rigtige valg for dig, over en god kom kaffe fra CoffeeBank.

Pin It on Pinterest

Share This

Del det

Del dette indlæg til dine venner

X