Der er to situationer der bare ikke er sjovt, når man kører med handsker.

Dene ene situation er, hvis man har sådan et par lækre varme handsker med inderhandsker i. Dejlig varme at have på. Men så sker det som ikke må ske: Du punkterer, eller der kan være en anden grund til at du er nødt til at tage handskerne af. Med mindre du er meget omhyggelig med at få inderhandskerne med ud, bliver det mere end bøvlet at få dem ind igen. Jeg har prøvet det mange gange, og det er virkelig irriterende.

Den anden situation er at man i en tid som den vi har nu, måske starter ud i -4 grader om morgen, og fx. kører 3 timers gravel. Hvis det er minus grader plejer jeg at bruge fx. et par GripGrab Nordic, som med deres tofingersystem, gør det rimelig let for mig at holde varmen. Problemet opstår, hvis der som nu, bliver 4-5 grader i løbet af den første time. Så er de meget varme at have på, men man kan jo ligesom ikke køre uden handsker på denne årstid, men mindre man er virkelig bad ass.

Det er blandt andet ovenstående to situationer, som fyrerne bag Hunt forsøger at løse med deres nye mærke 133 dissent, som laver højkvalitets handsker. Navnet refererer til antallet af regnsdage i Storbritannien, så det har været et fokuspunkt for dem, at lave nogle optimale handsker til de vejr forhold.

Den grundlæggende ide, er at man ligesom, når man tager cykeltøj på, kan køre med flere lag, hvor hvert lag har en specifik opgave at spille, istedet for at have et lag på, som f.eks er vind og vandtæt, men med en dårlig åndbarhed.

Der er tre forskellige typer af handsker, nemlig en inderhandske, en mellemhandske samt en række yderhandsker med forskellige karakteristika.

Inderhandsken er en ganske tynd sag, som man sjældent vil køre med alene, men som er glimrende at have på sammen med fx mellemhandsken en halvkølig forårs eller efterårsdag. De to lag giver lidt ekstra beskyttelse, hvis det fx. regner, medens du kan nøjes med at bruge mellemlagshandsken hvis det fx. blot er skyet eller solen skinner, men stadig er lidt koldt, optil 12-15 grader.

Hvis det rigtig pisser ned, vil du nok bruge inderhandsken sammen med en af de tre yderhandsker.

Bliver det en tand køligere, fx mellem 4-8 grader men stadig godt vejr, vil man ofte bruge inderhandsken sammen med mellemhandsken, medens man hvis det regner hovedageligt vil bruge mellemhandsken kombineret med et af de tre yderhandsker. Showerlite, som er den tyndeste af de tre yderhandsker vil nok være den foretrukne, med mindre det rigtig står ned i stænger.

Kommer vi under 4 grader, er det vi skal have alle handskerne i brug. Bliver det rigtig regnvejr, skal det nok være enten outdry eller hypolite handsken vi bruger sammen med mellem og inderhandsken, medens showerlite, som er betragtelig tyndere end de andre to, nok kun vil kunne bruges når solen er fremme.

Men som det ses, er det smarte her at handskerne kan kombineres ganske som du synes, og ret let kan stuves væk i lommerne bagpå, hvis vilkårene for turen ændrer sig til det bedre undervejs, ligesom det er rimelig omkostningsfrit, at have dækning med, skulle det blive dårligt vejr i løbet af turen.

Man kan selvsagt også købe handskerne hver for sig, men til en start har vi vagt at tage showerlite og den ultimative pakke hjem. Udover handskerne, får du en lækker æske til at ligge handskerne i samt bøjler, så du kan vende dig til at hænge handskerne op, når du kommer hjem efter en regnvejrstur.

Jeg glæder mig virkelig til at teste handskerne i den kommende tid.

Prisen er 799 for den ultimative pakke med 4 sæt handsker, som 499 for regnvejrspakken med 3 par i.

Se og køb produkterne i webshoppen her.

Pin It on Pinterest

Share This

Del det

Del dette indlæg til dine venner

X